Vævede vaskeklude

 

Sidste års ottende projekt i udfordringen med de tolv opslag, var delt i to - væve og sy. Planen var at væve og sy vaskeklude til Sille, når hun havde fødselsdag. 

Jeg nåede det ikke helt. Jeg satte også en trend op, der blev meget længere end jeg havde brug for. 

Da jeg endelig var færdig, stod jeg tilbage med nitten klude. Målet var en gave på ti. Jeg gemte resten og gav dem til Emilie i julegave. Hun er ligesom Sille glad for lyserød, og havde gennem året udtrykt interesse for det vævede. 

Mens strik absolut er det jeg udøver mest, holder jeg meget af andre fiberrige håndværk også. Vævning for eksempel. Men jeg synes aldrig rigtig jeg bruger tid nok, fordi det der strik fylder - og gerne må. 

Jeg satser på at det kommende år vil indeholde vævning. Ikke nødvendigvis meget - men noget.

Projekt: Vaskeklude af eget vævet stof.

Garn: Økotex-certificeret bomuld vævet til stof på rammevæven. 

Jeg lavede med vilje en meget lang trend - måske for lang - og endte med et stykke stof på 586 x 25 cemtimeter efter vask og tørretumbling. 

Trenden er den samme gennem hele vævningen, mens islættet skiftede som jeg løb tør for garn, altid en gennemfarvet og en flerfarvet. Det betyder en række klude, der er i sandhed er i familie, men ikke ens. 

Der gik ret meget garn til det lange stykke - helt præcis 495 gram. Det gjorde et godt indhug i kassen med bomuldsgarn.

Kam: 30/10 - det vil sige 30 tråde pr 10 centimeter. Den har en god størrelse til bomuldsgarn. 

Da jeg vævede de første klude, for længe siden, satte jeg streger på kammen, så jeg vidste hvor bredt jeg skulle væve næste gang. Jeg brugte stregerne til at sætte væven op efter.

Trend og islæt: Trenden er stribet med to tråde ensfarvet og to tråde flerfarvet bomuldsgarn. Det samme gælder islættet, som også er to tråde ensfarvet og to tråde flerfarvet. 

Jeg startede islættet fra hver sin side, så kanten blev en art tunger, der ligger uden på hinanden på begge sider af stoffet. 

Jeg holdt farverne inden for samme del af farvepaletten, alligevel blev det vævede stykke forskelligt at se på fra den ene ende til den anden. Det kan jeg godt lide, og jeg endte med 19 klude, der for nogen er ens, og for størstedelen lidt forskellige.

Jeg vævede helt almindeligt lærredsvævning. Ikke noget mønster eller andet, der kunne gøre det vævede mere spændende. 

Størrelse: Frisk fra væven målte stoffet 612 x 27,5 centimeter. Efter vask ved 60 grader og tørretumbling var det krympet til 586 x 25 centimeter.  

Jeg delte banen i 19, sømmede klippekanterne og endte med klude på cirka 25 x 25 centimeter.

Bemærkninger: Denne gang vævede jeg med farver, der var langt mere tone i tone, end jeg tidligere har gjort. Jeg kan godt lide resultatet.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.

Himmelbjerget

 

Himmelbjerget er skabt da isen fra sidste istid trak sig tilbage og dannede en tunneldal, der med tiden blev til Julsø - søen hvorpå Hjejleselskabets både lægger til. Et bjerg er det næppe, men med 147 meter, blev knolden længe anset for at være Danmarks højeste punkt. 

I middelalderen hørte skovene omkring Himmelbjerget til Klosteret Øm. Klostret var katolsk og ved reformationen overtog kongen området, og gennem et par hundrede år var området under kongeligt herredømme. 

I slutningen af 1700-tallet blev besiddelserne solgt, og med tiden blev gårdene selvejende. Da Steen Steensen Blicher holdt det første folkemøde på landets højeste top i 1839 var toppen ejet af husmand Peder Nielsen. Året efter nægtede bonden præsten adgang, men kongen bakkede op om arrangementet og købte bjerget til det danske folk. Steen Steensen Blicher stod bag en række folkemøder på toppen af bjerget, frem mod 1844.

Senere blev det den driftige Michael Drewsen, der stod i spidsen for møderne på topppen af bjerget. Denne gang som en hyldest til Grundloven. Grundlovsmøderne på toppen af bakken, bliver stadig afholdt den dag i dag. Toppen af bjerget der ud over tårnet også lægger grund til samlingsstedet, er også fyldt med vigtige mindesmærker. Mange af dem er sten, sat over mænd og handlinger. Selv finder jeg Dronningestenen og Kvindeegen de mest interessante. De er begge sat i 1915, som et minde om kvindernes stemmeret. En ret vi tager for givet i dag, men som vi altid bør huske på. 

Dengang Hjejleselskabet var nyt, tog flere vigtige personligheder turen fra Silkeborg til foden af Himmelbjerget. En af dem var H.C. Andersen, som kom på Himmelbjerget mange gange. Så mange at en bænk med udsigt over dalene bag bjerget er opkaldt efter ham. Så mange gange, at en sten med inskriptionen: Jeg tror der er skønnest i Danmark, H. C. Andersen, venter på kajen når bådene ligger til. 

Ved bænken står en sten med de to første linjer fra I Danmark er jeg født. Skal man tro historierne holdt Andersen så meget af udsigten over åsen at han følte sig hensat til Skotland. Vi fandt bænken, nød udsigten, inden det var tid til at begive os ned mod landgangsbroen og sejladsen tilbage mod nutiden.

Størstedelen af oplysningerne har jeg fundet på Himmelbjergets egen hjemmeside.

Sjal

 

Det sidste bundledyet garn strikkede jeg et sjal til mig selv af. 

Jeg slog op dagen inden vi tog på ferie,  strikkede det på fire dage og gemte det, da vi nåede hjem. Jeg kunne formentligt sagtens have brugt det, men jeg synes det hørte sammen med resten af garnet, og de gaver der ventede af det.

Jeg ville have garnet til at fylde mest, kunne ikke finde en opskrift, jeg synes fungerede og endte med at finde på noget selv. 

Igen tilsatte jeg en fluffy følgetråd. Hvor tråden til huen til min mor var meget afdæmpet, valgte jeg en noget mørkere til sjalet. Måske for mørkt. Men jeg kan faktisk rigtig godt lide resultatet, og jeg tænkte at de valnøddefarvede brune pletter kunne bære det. 

Det er i hvert fald varmt. 

Design: Eget, frit efter sjalsmønstre, som fungerer.

Garn: Bundledyet uldgarn farvet med rødløgsskaller og Valnød, sat sammen med en tråd Soft Silk Mohair i farven Kamel fra Knitting for Olive.

Jeg brugte 148 gram uld og 50 gram mohair. 

Pinde: 6 mm.

Størrelse: Sjalet endte med et vingefang på 234 cm og en dybde på 43 cm. 

Bemærkninger: Jeg slog tre masker op, strikket ret, tog ud i den ene side på hver pind og ind på den anden side på hver andenpind. For hver 10 retriller strikkede jeg en rækker huller. (2 ret sammen, slå om)

Selvom min mor og jeg havde farvet med de samme materialer, var der tydeligt forskel på de to fed garn. Garnet min mor havde farvet var noget lysere end det jeg havde farvet. 

Jeg startede med det jeg havde farvet, som jeg havde et helt fed af. Da jeg løb tør for det garn, jeg havde farvet, skiftede jeg til resterne af min mors garn, lavede en række huller i overgangen og strikke ret, til jeg ikke havde mere garn. 

Det gav en fornemmelse af en kant på sjalet, og jeg synes det blev rigtig godt. 

Vil du se flere billeder af sjalet, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 2

 

Ugen kort:

• Den sidste ferieuge var kort - vi startede fredag med hygge og film. 
• Min mor kom forbi til leg med bivoks og batikfarve. Vi afprøvede nye metoder til at lave bivokswraps. 
• Emilie og jeg tømte juletræet for pynt, jeg klippede alle grenene af og pakkede dem sammen i en pose. De skal bruges til plantefarve. Hvis man kan, skal det afprøves. 
• Emilie tog hjem, mens jeg hentede Oscar til nytårshygge. 
• Vi tog i legeland, for at få dagen til at gå. barnet har været syg mellem jul og nytår, og var ikke helt frisk endnu. Han holdt en time og ville hellere hjem og hygge på sofaen. 
• Da vi nåede midnat, gik vi ned iført sikkerhedsbriller, så på de andres fyrværkeri og knaldede alle de knaldperler jeg havde købt. 
• Han sov længe den første og klokken var over et, før vi pakkede sammen og kørte hjemad.
• Den dag det for alvor sneede kørte Tine og jeg til stranden. Er du klar til rigtig vinterbadning? Spurgte hun, inden vi hoppede i. Igen bliver jeg overrasket over at jeg ikke synes det er koldere. 
• Det var koldt, og hjemme fyldte jeg varmedunken og lavede the, så mine tæer kunne blive varmet op igen. 
• Jeg får stille og roligt samlet alt det vi købte i IKEA. Jeg har hængt op og bygget og mangler stadig noget. Her bliver så fint. 
• Eksamenslæsning burde fylde mere, men jeg er altså virkelig god til overspringshandlinger...

Læse:

Færdig med Havørnens Skrig, er jeg fortsat til Lossens klør. Næste del i serien om Lisbeth Salander. Den fortsætter hvor den første slap. Fokus er lige nu flyttet til Svala, som har et regnskab at gøre op. Hun har fundet en aktivistgruppe og forsøger at skovlen under mægtige mænd ad den vej.

Hun har også fundet en veninde. Er det bekymrende at veninden ikke svarer, når hun plejer?

Jeg er ikke nået så langt, men mon ikke både Lisbeth og Michael dukker op, når det begynder at brænde på?

Strikke:

Sidste år fik vi garn af min mor i julegave. Vi byttede farverne til mørk navy og sort. Anders har længe drømt om en klassisk sømandssweater og Bettina vidste hvor jeg kunne finde opskriften. I bogen Et hav af masker fandt jeg Snekkersten, der opfylder alle ønsker. 

Jeg havde en forestilling om at strikke de første rækker bobler og så lade den ligge, mens jeg slog op til nye nye projekter. Det mørke garn var ikke let at manøvrere i. Men den viste sig at være god at have med på farten og der har været mere fart end forventet. Altså er den vokset en del. Lige nu er det rundt og rundt og rundt i ret, det er let nok, også selvom garnet er mørkt.  

Holly Scarf

 

Emilie har af flere gange snakket om hætter og halstørklæder. En samling af begge synes som en god ide, og med resten af det røde garn min mor havde farvet og alt det jeg havde farvet, mente jeg at have nok til en hætte med indbygget halstørklæde.

Valget fandt på holly Scarf. Mens jeg satte en rød silkemohair til huen til Annelise, valgte jeg en pink til halstørklædehætten til Emilie. Den røde fremhævede kraproden, mens den pink fremhævede cochenillen. Jeg synes til stadighed det er vildt hvad en følgetråd, specielt en fluffy følgetråd, kan gøre ved farven på et garn. 

Jeg havde garnet med på sommerferie og det færdige scarf med hjem. Siden måtte det finde sig i at ligge gemt i bunden af klædeskabet, indtil Emilie kunne pakke det ud juleaften. 

Sjovt nok begyndte hun at tale om tørklæder med hætte, under udpakningen af adventsgaver i løbet af december.

I dagene efter jul, blev Emilie chauffør, når Tine og jeg var på stranden og bade. Mens vi andre smed kludene og hoppede i havet, var Emilie glad for varmen fra hætte og tilhørende tørklæde. 

Design: Holly Scarf af Rikke Ørum.

Garn: Håndfarvet rødligt bundledyet uldgarn farvet af min mor og jeg, sat sammen med en tråd Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Pink Daisies. 

Jeg brugte alt det røde uldgarn - 125 gram - og 45 gram mohair.

Pinde: Selvom tørklædet er varmt, er det også let og luftigt. Og strikket på en pind 6 mm.

Størrelse: Jeg tog udgangspunkt i den største størrelse, og modererede lidt (en del) undervejs. 

Bemærkninger: Jeg startede efter opskriften. Det betød starte i den ene ende, strikke op over hætten, og slutte i den anden ende, inden hætten syes sammen midt bag. Det blev svært at gennemskue hvor meget garn jeg havde, måske specielt fordi jeg var på ferie og ikke havde nogen vægt. 

Jeg endte med at trævle det hele op og starte forfra - vende opskriften og strikke oppefra og ned. 

Med Judy's magic cast on, slog jeg det dobbelte antal af mængden af masker på toppen af hætten op, og strikkede hætten hele vejen rundt, med udtag og indtag midt bag. Frem og tilbage, så jeg stadig havde en åbning fortil.

Da jeg nåede enden af hætten, delte jeg maskerne til de to tørklædedele og strikkede lidt på den ene, lidt på den anden, til de blev lige lange og alt garnet var brugt.

Vil du se flere billeder af hætte-tørklædet kan de ses på Ravelry. Her må jeg erkende, at jeg tydeligvis ikke altid er god til både at  smile og tage billeder. Samtidig. 

Fluffy ribhuer

 

Det er ikke hver dag, jeg oplever garn, der vil blive til noget. Det oplevede jeg flere gange i løbet af det sidste år. Måske er det derfor jeg har brugt markant mere af det nye garn, end jeg plejer. Mit garn plejer at have en vis liggetid, men det har der ikke været meget af i år. 

Min mor og jeg var til Strik i Danmarks Hjerte og havde meldt os til en plantefarveworkshop med Plantefarveren. Vi skulle bundledye og det var sjovt. Der fulgte et 100 grams fed uldgarn med i prisen, vi fordoblede og jeg kom hjem med 400 gram uldgarn i to farveholdninger.

Min mor havde på forhånd planlagt at jeg skulle have garnet med hjem, og farvede i nogenlunde samme farver som jeg, med det resultat at jeg havde to plus to fed, der passede sammen. 

Vi farvede grønligt med valnød og rødløgsskaller. Og vi farvede rødligt med kraprod og cochenille. Jeg kunne mærke at jeg synes min mor skulle have garnet tilbage, og ret hurtigt blev jeg enig med mig selv om huer. 

Mette Hvitveds Fluffy Ribhue er superfin og virkede som det rigtige projekt. Jeg kombinerede med en silkemohairtråd, og strikkede rødt til Annelise og grønt til min mor. Ret heldigt er det to farver de hver især holder af.

Jeg strikkede huerne i sommerferien, og sjældent har jeg været i så god tid med julegaver. Resten af garnet havde jeg også planer for, men da det blev julegaver, har de ligget og ventet på at kunne blive vist frem. 

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvitved.

Garn: Begge huer er strikket af uldgarnet fra BC-garn som Lotte bag Plantefarveren udstyrede os med. 

Den røde hue er kombineret med en rød Kidsilk fra Drops. Jeg brugte 65 gram af den plantefarvede uld og 25 gram Kidsilk. 

Den grønne hue er kombineret med en Soft silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Fennikelfrø. Her brugte jeg 52 gram af den plantefarvede uld og 20 gram Silkemohair. 

Pinde: Begge huer er strikket på pind nummer 3 mm.

Størrelse: Den røde hue er en Medium, og strikket en lille smule længere, for Annelise har meget hår. Og den sidste hue jeg strikkede til hende er en lille smule for kort.

Den grønne hue er en Small, for det tænker jeg passer min mor bedst.

Bemærkninger: Jeg tror bare jeg fulgte opskriften - som i øvrigt er velskrevet.

Vil du se flere billeder af huerne kan de ses på Ravelry. Den grønne her (LINK), og den røde her (LINK).

Drift

 

Dengang jeg var færdig med at spinde og tvinde det lækre grønne rambouilet, blev jeg også færdig med et andet spind. Denne gang på rokken.

Forrige år deltog jeg i Spindeforeningens julekalenderleg, sendte 24 små pakker med spindefibre til et sted i Jylland, og fik 24 helt forskellige pakker tilbage. Tre damer stod for hele fornøjelsen, fordelte og sendte tilbage til alle deltagere. Vi var vistnok femten. 

Jeg ved ikke om der var noget i den nyligt overståede jul. Det var tredje år jeg havde en form for spindejulekalender. Og uanset hvor lækkert jeg synes det var at åbne en lille pakke hver morgen, har det taget en stor del af den tid jeg bruger på at spinde. Tid som jeg måske i virkeligheden hellere vil bruge på noget andet - noget af det uld jeg allerede har liggende. For eksempel. 

Men sidste år spandt jeg alle de forskellige fibre til et garn, som jeg er blevet rigtig glad for. Et garn der endte harmonisk selvom det blev sat sammen af alle mulige forskellige fibre i forskellige farver og præparationer. 

Da det var færdigt råbte det på at blive strikket. 

Jeg troede jeg ville have garn nok til at lave endnu et par ærmer - eller en kropsløs sweater. Det gjorde jeg af det første kalenderspind jeg spandt et par år tidligere. Det viste sig, at jeg havde mere garn end forventet, og dermed kunne der komme krop på en sweater.

Jeg valgte at strikke Drift. Jeg har strikket den før, og synes den er vildt fin. Den har et lille mønster øverst, som jeg forestillede mig godt kunne gøre sig i det lidt urolige garn. 

Jeg er blevet rigtig, rigtig glad for resultatet, som jeg har brugt temmelig meget allerede.

Design: Drift af Kirsten Finlay.

Garn: Håndspundet julekalenderspind og en tynd tråd Kashmir Lux fra Familien Davidsen i farve 37 - Skovgrøn. 

Jeg brugte 241 gram af det håndspundne og 37 gram af følgetråden - i alt 278 gram.

Pinde: Hele trøjen er strikket på en pind 5 mm. Jeg bruger rundpind. 

Størrelse: Min strikkefasthed passede ikke, så jeg endte med en mindre størrelse og strikkede efter anvisningerne til str. 2.

Bemærkninger: Der er i opskriften ikke masker under armen. Det synes jeg ikke giver den bedste pasform. Samtidig vil jeg gerne have lidt flere masker fortil frem for bagtil. Jeg slog derfor 8 masker mindre op og strikkede ellers efter opskriften. 

Da jeg nåede til deling af krop og ærmer, slog jeg 4 masker op under hvert ærmegab. Det betød at jeg flyttede 4 masker fra ryggen til ærmerne, og samtidig fastholdt antallet af masker hele vejen rundt. 

Inden jeg strikkede kroppen, strikkede jeg venderækker hen over ærmegabets masker. Jeg vendte for hver maske, og fik dermed 8 vendepinde. Når vendingerne sidder under ærmet, ses det ikke. Jeg lærte det i en af Valentinas Knits opskrifter og har brugt det flere gange siden.   

Jeg strikkede trøjen temmelig kort, fordi det ser pænest ud over kjoler. Jeg har lidt svært ved at stoppe, og synes tit en trøje bør være lidt længere. Men må erkende at de trøjer jeg har, der sidder bedst over kjoler er de korteste. 

Da jeg nåede ærmerne, strikkede jeg 6 masker op under ved hvert ærmegab og strikkede lige ned til ribben. For at samle ærmet lidt strikkede jeg 2 ret, 2 ret sammen* hele vejen rundt inden ribben. 

Den er som sagt blevet helt igennem fantastisk - og jeg må erkende at efter mange år er jeg gået fra kun at bruge cardigans til at blive rigtig glad for trøjer. 

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.

Sokker nummer seks

 

Jeg strikkede en hel del sokker til Anders gennem året. Det sjette par, troede jeg skulle blive det sidste, og strikkede alle resterne sammen uden snoninger.

Det blev ikke det sidste par - jeg nåede tre par mere, og har også et par strømper på pindene, som ikke er nået langt.

Jeg havde sokkerne med i tasken, den dag vi tog til Himmelbjerget. Neden for tårnet, fandt vi en bænk og tog billeder af varme sokker i sommervarmen. Han var glad for at kunne tage dem i brug, og glad for at kunne tage dem af, da vi var færdige med billederne. For nok er han glad for sokker, men lige der var de lidt for varme.

Siden er de blevet brugt grundigt.

Design: Mine egne oplevelser af hvor mange masker og pinde, der skal til et par sokker i to tråde til Anders.

Garn: Jeg brugte resterne fra de foregående sokker, sammen med rester fra kassen med strømpegarn.

Der var garn fra Netto, Kvickly, Jawool og Føtex mellem hinanden. 

Jeg endte med et forbrug på 178 gram, og fik luget godt ud i resterne.

Pinde: Jeg strikker sokker med dobbelt tråd på pind 4. 

Når jeg strikker sokker strikker jeg helst på strømpepinde. 

Størrelse: Jeg lavede dem ekstra lange og foden som jeg plejer - så den passer Anders' størrelse 47.

Bemærkninger: Når jeg strikker sokker til Anders slår jeg 48 masker op og strikker 15 omgange 2-2 rib.

Derfra laver jeg et brudt ribmønster (en omgang ret, en omgang 2 ret, 2 vrang) Jeg gentog mønstret 35 gange ned ad benet.

Hælen er en hælflap og kile. Jeg fortsætter ribben ned over flappen, og strikker de tre yderste masker ret på begge sider. Det gør det nemmere at tælle, og når jeg når til 10 retriller er det tid til at vende hælen. 

Jeg samler 11 masker op på hver side af hælflappen og tager ind på hver anden pind, til jeg igen har 48 masker. 

Jeg gentog det brudte ribmønster 25 gange hen over foden, inden jeg startede tåen.

Jeg strikker tåen glat og spids. Jeg er ikke fan af at sy sammen, og både mine og Anders' tæer har længere tå nummer to, og fungerer derfor fint med spidse tæer. 

Jeg strikker en båndtå, tager ind på hver anden omgang i hver side af over og underfod - det vil sige fire indtag par omgang - 5 gange. Derefter tager jeg ind på hver omgang til jeg har 8 masker tilbage. Jeg klipper tråden, tråder enden på en nål og trækker tråden gennem de resterende masker. 

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.